5 Gode serier på Netflix til den store familie
- Peter Godtman
- 2. nov. 2024
- 5 min læsning

Med en husstand på 6, der spænder alt fra baby til undertegnede som alderspræsident, kan det være svært at udpege de gode serier på Netflix. For nogen er heste og feer det absolut foretrukne omdrejningspunkter, for andre er det social realisme i teenage indpakning. Alligevel kommer jeg med et bud på 5 gode serier, som giver dig lidt at hygge med....
Hov, lad det lige være sagt... her i familien er alting godt, indtil et af børnene reagerer uhensigtsmæssigt. Det er måske ikke så pædagogisk forsigtigt, men børn er meget forskellige. For nogen er Harry Potter uhyggelig som 10-årig, for andre er social realisme for nærgående og barsk, selvom serien er lavet velment.
Så, lad lige udvalget simre lidt hos dine børn. Bare fordi vi er et nørdet slæng, er det jo ikke sikkert at netop dine børn synes de er super fede
5. pladsen: Wednesday er den første af de gode serier på Netflix
Det er efterhånden 2 års tid siden, at vi sad klæbet til skærmen for at følge Familiens Adams datteren Wednesday. Hendes begavelse er helt sikkert uden sidestykke på skolen, men hendes sociale begavelse er bestemt en smule anderledes. Serien er både dyster og fuld af sort humor, præcis som min generation husker det fra 1991 filmen Adams Family, hvor begge børn, Wednesdau og Pugsley, er en kilde til evig morskab.
I løbet af første sæson af serien, forsøger Wednesday både at løse en række gåder og hændelser tæt på skolen, ligesom hun konfronteres med, at selv en socialt.... lidt anderledes... pige også kan finde sig en kæreste. Spørgsmålet er bare, hvordan hun skal tackle det.
Har jeres familie børn omkring de 10-12 år er Wednesday absolut en af de bedste Netflix serier, der er værd at se. Selvom den er dyster i humoren, og reelt set nok mest egnet børn over 13 år, så kan i rolig kaste jer ud i den, hvis jeres børn ikke er alt for påvirkelige af gys og spænding.
Endnu mangler der sæsoner, der giver serien dybde, men Wednesyday er et godt bud til en af de gode serier på Netflix, som familie kan få glæde af både nuo og når børnene bliver lidt ældre.
4.pladsen: Lost in Space fanger nok ikke alle
Vær advaret: I skrivende stund hersker der tvivl om serien føres videre. Så hvis du på forhånd fravælger serier, der ikke har en slutning, men er stoppet før tid, synes jeg du skal hoppe videre til 3. pladsen.
Lost in Space er en reboot af serien ved samme navn fra 60'erne, hvor en familie med 3 børn skal forsøge at overleve på en planet, efter at være styrtet ned. Serien er særligt for familien med hang til astronomi, sci-fi og tanken om at rejse i rummet.
Farerne lurer ikke kun internt i familien, men også andre personer de møder, ikke mindst den særdeles manipulerende og psykotiske Dr. Smith, der spilles fremragende af Parker Posey. Tilsæt dertil en fremmed robot, hvis luner og intelligens er til lige så stor hjælp som til fare for failien, når de kæmper mod rummets barske og spændende udfordringer.
3.pladsen: Locke & Key er nøglen til husets slikposer
Locke and Key er måske ikke for det sarte publikum. Netflix serien er en god blanding af mystik, thriller og gys, hvor du følger en familie, der flytter ind i et stort hus i en lille kystby, efter tabet af deres far. Selvom rykket fra storbyens pulserende liv er lidt af nedtur for familiens tre børn, gemmer huset på en række hemmeligheder, som deres far har skjult godt.
Ligesom med Wednesday er stemningen i det dystre hjørne, men fyldt af god humor og eventyr, som alle over 10+ kan følge med i. Eller dem der er yngre, hvis de og du tåler det. Herhjemme modtages humoren og historien i hvert fald særdeles positivt, og børnene glemmer til tider at guffe deres slik i bar spænding. Locke & Key er lidt barsk, men bestemt en af de bedste serier til spænding for hele familien, men ligesom ovenstående, skal du nok lige vurdere om det dystre er noget for jeres børn.
2.pladsen: En ulykke kommer sjældent alene
En ulykke kommer sjældent alene trailer og info på IMDB
Hvor Wednesday og Lock & Key kan blive lidt uhyggelig på den barske måde, er serien -"En ulykke kommer sjældent alene" virkelig mørk og tør humor i bedste klasse. Tre ret særprægede børn mister deres forældre efter familiens bolig brænder ned og står til at arve en mindre formue. En formue som den suspekte og afsindig underholdende Neil Patrick Harris (Barney fra "How I met your mother") vil have fat i og forsøger at franarre børnene.
Selvom præmissen mest lyder som opskriften til behandling mod depression, er det bestemt en af de mest humoristiske og bedste serier på Netflix for de lidt større børn. Lige som man tror at børnene er undsluppet den dystre Grev Olaf (Neil Patrick Harris) bliver du og historien kastet ud i endnu mere elendighed. Undervejs møder børnene et væld af mere eller mindre dysfunktionelle karakterer i mørke og komiske rammer og miljøer, der kræver deres særlige talenter for at overleve.
I skrivende stund er serien endnu ikke slut, og manuskriptet til næste sæsonen er efter sigende end ikke lavet endnu. Sidste afsnit ender i en cliffhanger, så hvis du er typen, der ikke kan vente på næste afsnit og en afslutning, så skal du undgå en ulykke kommer sjældent alene.
1.pladsen: Young Sheldon fastholder os alle
Okay, efterhånden har du nok forstået, at vi godt kan li det akavade, dysfunktionelle og særprægede hjemme foran fjernsynet. Young Sheldon er bestemt ingen undtagelse, og taler direkte ind i min egen barndom ved at minde meget om Mine Glade 60'ere hvor der er tilsat nogle ekstra kulørte karakterer.
Familien Cooper er en amerikansk familie bosat i en mindre by i Texas, som har tre særdeles unikke børn, hvor geniet Sheldon er hovedpersonen, der skal døje alverdens udfordringer fordi han er afsindig intelligent men derfor også har en lang række underholdende synsvinkler på tilværelse og tilbejeligheder i hverdagen.
Hans søster Missy er tilsvarende akademisk uintelligent, men socialt begavet ligesom storbror George Cooper minder afsindig meget om den dovne men charmerende Wayne Arnold fra mine glade 60øeren..... og også har et fantastisk talent og charme.
Modsat de fire andre ovennævnte serier, er her absolut intet dyster overhovedet. Det er rendyrket underholdning i den lidt sofistikerede genre, hvor både du, som forældre og børnene har noget at muntre sig over. Young Sheldon er p.t. den absolut bedste af de gode serier på Netflix lige nu, som hele vores familie har som go-to, når der er en ledig aftenstund.
댓글