Opskrift på billig og familievenlig kylling i karry
- Peter Godtman
- 28. nov. 2024
- 3 min læsning

Det svier ikke i børnenes gane eller næsebor, hvis du følger min opskrift på kylling i karry. Til gengæld kan du være sikker på at fadet er tomt, når børnene rejser sig og igen har travlt med gaming, krea og chatte med vennerne. Her er ingen avancerede krydderi mixes, og lang forberedelse... det er lige på, billigt og nemt! Min kylling i karry ser måske ikke ud som Michelin (billedet taler ligesom for sig selv), men den kan altså noget!
Opskrift på kylling i karry til 2 voksne og 4 børn
Børnene i vores husholdning strækker sig fra 1 år til 14 år i skrivende stund. For ca. 80 kroner sikrer opskriften, at du har billig mad til alle 6 personer på en almindelig hverdagsaften. Det synes jeg er en bedrift i sig selv - og det kræver også at du finder kyllingen på tilbud.
Det gode ved en klassisk og familievenlig kylling i karry er, at du altid kan justere styrken efter behov og familiens ønsker. Basis-opskriften er rimelig universel, og med lidt ekstra karry, chilikorn, salt og peber, kan du finpudse smagen så alle er glade. Du kan også udvælge
Nedenstående ingredienser og opskrift er hvad der fungerer super godt lige nu.... om nogle år, når børnene er ældre, vil de med garantere have lidt mere goddaw i sovsen!
Ingredienser til kylling i karry
1 kg kylling inderfillet
50 gram smør
3-4 deciliter letmælk eller sødmælk
1 brik kylling fond
1-2 store løg
Mild gul karry (f.eks. helt alm. Santa Maria karry))
Salt
Peber
1/3 teskefuld tredjekrydderi
2 spiseskefulde maizena / majsmel
2 spiseskefulde hvedemel
2 poser parboiled ris.
Tilberedning af kylling i karry
Når du følger opskriften, anbefaler jeg du gennemfører den i 3 separate trin. Med 4 unge mennesker i huset, har jeg lært ikke at jonglere med flere gryder og plader på samme tid.. Det går sjældent godt, at tilberede alle 3 ting, mens jeg forsøger at redde to børn fra at skændes, installere nyt på computeren hos gameren, der venter utålmodigt samt redder vores baby fra at skvatte ned fra sofaen.
Step 1: Tilbered kyllingen til din kylling i karry
Skær kylling inderfileten ud, så der er ca. 3 stykker for hver stykke inderfilet. Husk at skære i kødets retning og være opmærksom på den lille sene, der gemmer sig i inderfilet'en.
Smelt lidt smør og solsikkeolie i panden
Tilsæt en smule gul karry til fedtstoffet, så kyllingen får lår lidt smag
Rist inderfileten i små portioner af gangen, gerne 5 minutter per portion. Ud af 1 kg plejer jeg at riste det af ca. 5 portioner, så kyllingekødet ikke tilføjer for meget vand til panden og står og koger frem for at riste. Undervejs kan du roligt tilsætte lidt ekstra olie, smør og karry.
Læg det ristede kyllingekød i en dyb tallerken, vask panden af og læg den væk.
Step 2: Lav karrysovsen til kylling i karry
Hak løget i fine stykker
Smelt smørret ved semi-høj varme i en 4-6 liter gryde
Lad de hakkede løg simre i smørret et stykke tid, til de er møre
Tilsæt karry, fond og tredjekrydderi mixet, og rør godt rundt, så smør, løg og krydderierne fordeles lækkert - jeg elsker simpelthen duften!
Tilsætning maizena, mel og en lille sjat mælk og sørg for at jævne mel og maizenaen godt ud, så der ikke er klumper. Giv dig god tid - det betaler sig!
Tilsæt mælken lidt efter lidt, mens du bruger et piskeris til jævnet sovsen ud. Tager du dig tid, får du en super jævn og fløjelsblød sovs.
Smag til med salt, peber og ekstra karry.
Tip: Lad en af dine børn være mundskænk, hvis en af dem er særlig glad for kylling i karry. Selvom jeg indledningsvis smager den til, får min ene datter altid lov til at finjustere, og hun er ret så god til at ramme balancen mellem karry, løg, salt og mælk. Her må jeg nok erkende, at "vi gamle" nok mister lidt af vores detaljerede smagssans med alderen.
Step 3: Kog risene
Du får altså ikke en trinvis vejledning til parboiled ris i poser... den kan Uncle Bens kassen sagtens klare, uden at jeg bøjer det i lakridskonfekt.
Kommentarer